Historien om Hintzehovgaard

 

Hintzehovgaard er fra 1965 og området er siden vokset og arealerne ændret sig. Typiske indflyttere dengang var ægtepar i 30’erne, nogle gange flyttede familier og bekendte ind i huse tæt på hinanden. Dette har siden ændret sig, men Hintzehovgaard huser stadig en del beboere fra 1965 eller deres slægtninge.

Tennisbanen blev opført i 1965 og var i mange år centralt for det sociale miljø i området, hvor beboerne i Hintzehovgaard holdt tennis konkurrencer og der var i mange år også fodboldturneringer, hvor hold bestående af beboere på de forskellige veje i Hintzehovgaard spillede mod hinanden.

Det var ikke unormalt, at 100-200 mennesker samlede sig på fællesarealet lørdag aften og spiste mad, spillede bold og hyggede sig sammen.